Det er ikke kun sommeren, der kommer nærmere og nærmere. Det gør også en prisstigning på danskernes tv-abonnement.

Konkret vil op mod 1,5 millioner danske husstande med et tv-abonnement i den kommende tid få besked om, at prisen på deres tv-pakke får et ekstra nøk opad fra 1. juli – altså ud over de almindelige prisstigninger på tv-abonnementer.

Fra 1. juli har regeringen, SF og De Radikale nemlig besluttet, at der skal lægges mom på tv-pakker. Det har Danmark siden 1978 haft en EU-undtagelse for, så tv har været et af de få steder, hvor man gennem 45 år ikke har betalt moms.

Det ændrer sig nu, for regeringen skal bruge penge til at finansiere aftalen med Kosovo om oprettelse af fængselspladser dér.

Den har undervejs sagt, at ændringen var nødvendig af hensyn til EU, men Europa-Kommissionen har meddelt, at der ikke foreligger noget krav fra EU.

Sammenlagt skal der hentes omkring 300 millioner kroner på tv-momsen.

15-20 kroner om måneden

Prisforhøjelsen på tv vil dermed lande på 15-20 kroner hver måned for hvert tv-abonnement, afhængigt af tv-pakkens indhold. Altså en ekstraregning for resten af 2025 på 90-120 kroner og i 2026 på 180-240 kroner ud over de almindelige prisstigninger, som man nærmest kan stille sit ur efter at se tikke ind.

Tv-distributørerne begynder nu at varsle alle kunderne.

»Jeg kan fuldt ud forstå, hvis tv-kunderne undrer sig, når de modtager besked om den kommende prisstigning, men baggrunden er altså, at Folketinget har ændret momsloven,« forklarer Søren Harding, der er formand for Danske Mediedistributører, som er tv-distributørernes brancheorganisation.

Han er fortsat meget utilfreds med ekstraregningen til de danske tv-kunder.

»Ingen kan være i tvivl om, at dette er til skade for dansk tv. Siden 2017 er antallet af tv-kunder faldet med over en halv million husstande. Når man vælger at pålægge markedet en statsafgift på flere hundrede millioner kroner, kan det kun skubbe på den negative udvikling til skade for kunderne, tv-stationerne, produktionsmiljøet og distributørerne,« siger Søren Harding.

Om tv-distributørerne agter at udpensle deres irritation ved at lade statsafgiften figurere specifikt på regningen, ligesom der i dag står »Rettighedsbetaling til Copydan« på manges regninger, vil afhænge af hvert enkelt selskab.

De italienske myndigheder slår alarm over for Tesla-forhandlere i landet, efter at der har været hærværkstilfælde mod elbiler produceret af den kontroversielle rigmand Elon Musks bilfirma.

Det italienske indenrigsministerium har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg bedt politiet om at øge sikkerheden ved Tesla-forretninger af frygt for, at der kan forekomme nye tilfælde af hærværk.

Ved en brand hos en Tesla-forhandler i udkanten af Rom tidligere på ugen blev 17 Tesla-biler ødelagt.

Tesla har 14 butikker i Italien, heriblandt i Rom, Milano, Firenze og Torino.

Protester og faldende salg

Den italienske indenrigsminister, Matteo Piantedosi, har antydet, at der kan stå anarkister bag branden i Tesla-butikken i Rom.

Elon Musk har kaldt anslaget mod butikken for »terrorisme«, uden dog at fremlægge beviser for sin påstand.

De italienske myndigheder har endnu ikke afklaret, hvad der forårsagede branden.

Tesla har oplevet hærværk flere steder i verden, heriblandt i USA og Tyskland, ligesom der har været større protestdemonstrationer mod Elon Musk. Mangemilliardæren, der trods et stort tab på sine aktieposter fortsat er verdens rigeste mand, er blevet upopulær mange steder som følge af sit tætte, politiske parløb med USAs præsident, Donald Trump. Præsidenten har indsat Musk som leder af det særlige Department of Government Efficiency (DOGE), hvis udrensninger i USAs statsadministration har ført til protester og klager.

Forargelsen over Elon Musk har ramt Tesla, som Musk er topchef for og storejer i. Han sidder på lige over 20 procent af aktierne i selskabet.

Teslas bilsalg er styrtdykket gennem de seneste måneder verden over. 2024 blev det første år nogensinde med en nedgang i salget, og den er fortsat markant i de første måneder af 2025, hvor Elon Musks involvering i både Trumps regering og den europæiske højrefløj har fået mange flere til at fravælge Tesla.

Teslas salg i januar-marts lå 13 procent lavere end sidste år på samme tid. Det var det dårligste kvartal i tre år.

»Det er første gang, at vi ser effekten af den nylige skade på varemærket. Disse vækstrater vil sandsynligvis forværres i indeværende kvartal,« siger Gene Munster, der er ledende partner i Deepwater Asset Management, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Stor tilbagegang i Europa

Han forventer, at Teslas 2025-salg vil ligge ni procent lavere end de 1,79 millioner biler, som producenten leverede i 2024, hvor kinesiske BYD indtog tronen som verdens største elbilleverandør.

En række analytikere ved større banker deler hans vurdering af Teslas problemer og 2025-salget.

Tesla presses også af den øgede konkurrence fra både europæiske og kinesiske bilmærker.

I Danmark er Tesla helt nede på 10.-pladsen, hvad angår salget. Siden årsskiftet har Tesla i Danmark solgt 1.549 biler, hvilket svarer til en markedsandel på 4,1 procent af alle nyregistrerede biler. For et år siden var markedsandelen på 9,6 procent trods en stigning i det samlede bilsalg og især i andelen af elbiler, som i marts voksede med 39 procent og efter første kvartal udgør 65,5 procent af det samlede bilsalg herhjemme, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

I Sverige faldt Tesla-salget med 63,9 procent i marts og lå på det laveste i tre år. I Frankrig faldt det med 36,83 procent, i Holland med 61 procent. I Norge var faldet kun på en enkelt procent, men i alle landene har januar og februar været markant dårligere for Tesla med høj, tocifret tilbagegang.

Din næste iPhone kan blive 30-40 procent dyrere på grund af den toldkrig, Donald Trump har indledt mod resten af verden.

Det er nemlig forbrugsgoder, der står til at blive hårdest ramt af den straftold, der lægges på alle varer, der føres ind i USA.

De fleste iPhones bliver fortsat produceret i Kina, som fra 9. april bliver ramt af en straftold på 54 procent.

Hvis Apple sender regningen videre til kunderne, vil iPhones ifølge analytikerne hos Rosenblatt Securities stige med 30-40 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Priserne på andre Apple-produkter kan også gå op. Det vil direkte ramme i USA, men i andre lande kan man risikere, at Apple forsøger at indhente det tabte.

Apple var da også allerhårdest ramt på de amerikanske aktiemarkeder torsdag, hvor aktiekursen faldt med hele 9,3 procent og høvlede 2.111 milliarder kroner af Apples markedsværdi. Dagen var den værste børsdag siden marts 2020.

Apple sælger flere end 220 millioner iPhones på et år. De største markeder er USA, Europa og Kina.

Ingen undtagelser denne gang

Da Donald Trump første gang var præsident i USA, indførte han også straftold på varer importeret fra Kina. Dengang lykkedes det imidlertid Apple-topchef Tim Cook at sikre sig en række undtagelser, som gjorde, at Apple slap fri. Det er ikke lykkedes denne gang, trods Tim Cooks forsøg.

Apple er dybt afhængig af iPhone-salget. 55,6 procent af den amerikanske gigants samlede indtjening kommer fra netop telefonerne.

Men iPhone-salget er gået tilbage i adskillige kvartaler, og særligt julekvartalets tilbagegang overraskede. Apple er bagefter sine konkurrenter, når det kommer til brug af kunstig intelligens (KI) på sit udstyr som hjælp til at skrive tekster og e-mail, redigere billeder og meget andet. 

Apple Intelligence, som er Apples KI-pakke, har ikke fået tilført alle de funktioner, Apple har talt om og haft problemer med at levere. Derfor har mange undladt at købe en ny iPhone og i stedet beholdt den nuværende, som i forvejen får de fleste af de nye funktioner, hvis ikke dem alle, gennem softwareopdateringer.

Nu kommer så toldsatserne oven i Apples problemer.

Apple er berømt for at have en kolossal pengekasse, og selskabet hører til et af verdens mest værdifulde målt på markedsværdi – altså den pris, man skulle lægge, hvis man ville (og kunne) købe hele selskabet.

Apple har ikke villet kommentere påvirkningerne fra Trumps toldkrig. Derfor står det ikke klart, i hvor stort omfang regningen bliver sendt videre til køberne.

En byge af kritiske skriverier ramte Bruun & Hjejle i august 2018:

Det hæderkronede advokatfirmas arbejde var ensporet, juridisk svagt og uden hold i virkeligheden, lød det.

Den hårde kritik, som Berlingske nu kan afsløre, handlede om Bruun & Hjejles advokatundersøgelse af hvidvasksagen i Danske Bank.

I august 2018 var advokatfirmaet ved at lægge sidste hånd på undersøgelsen efter flere måneders granskning af blandt andet de enkelte chefers ansvar for skandalen, og i september 2018 blev undersøgelsens fund delt med offentligheden i en 90 sider lang rapport.

Kun bestyrelsen og den daværende topchef, Thomas Borgen, ønskede at fremgå af den offentlige rapport, hvor ingen af dem fik synderligt hårde ord med på vejen.

Men Berlingske er i besiddelse af en markant længere, intern version af rapporten, hvoraf det fremgår, at flere af Danske Banks øvrige daværende chefer fik særdeles kras kritik, som Berlingske kunne fortælle onsdag.

Og det hemmelige materiale viser samtidig, at de kritiserede topfolk – næsten uden undtagelser – fandt Bruun & Hjejles undersøgelse, konklusioner og vægtning af fakta dybt kritisable.

I et skriftligt svar til Berlingske har advokatfirmaets seniorpartner Ole Spiermann blandt andet skrevet, at Bruun & Hjejle står inde for undersøgelsen, og at alle er blevet behandlet lige og efter bogen.

»En absolut nødvendighed at være meget konkret«

Kritikken af Bruun & Hjejles undersøgelse fremstår som en række høringssvar fra de kritiserede bankchefer – eller fra deres advokater – og er vedlagt som bilag til den flere hundrede sider lange interne rapport, som Berlingske er i besiddelse af.

Alene disse kommentarer fra de i alt 17 chefer, der blev individuelt vurderede af Bruun & Hjejle i rapporten, fylder over 100 sider.

En lang række af cheferne fik af Bruun & Hjejle kritik for at bryde deres »retlige forpligtelser« under håndteringen af hvidvasksagen.

Og det umiddelbart mest gennemgående kritikpunkt mod advokatundersøgelsen var, at bankcheferne ikke kunne se, hvilke specifikke juridiske forpligtelser de blev anklaget for at bryde.

Kritikken lød blandt andet fra tidligere økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, nu lektor på CBS, tidligere chef for Business Banking Lars Mørch, nu topchef i Jyske Bank, og tidligere chef for såkaldt compliance og antihvidvask Anders Meinert Jørgensen, nu selvstændig.

Sidstnævnte var eksempelvis »overrasket« over at læse, at han havde »overtrådt juridiske forpligtelser uden nogen henvisninger til, hvilke specifikke juridiske forpligtelser jeg angiveligt har overtrådt«.

»Når B&H (Bruun & Hjejle, red.) konkluderer med så alvorlig kritik, herunder beskyldninger om, at jeg har overtrådt juridiske forpligtelser, er det en absolut nødvendighed at være meget konkret,« skrev Anders Meinert Jørgensen videre.

Han henviste til, at Bruun & Hjejle også burde kunne fortælle, hvad han i så fald skulle have gjort anderledes.

Juraprofessor: Det ville formentlig ikke gå i dag

Juraprofessor Frederik Waage siger til Berlingske, at »private virksomheder må organisere deres advokatundersøgelser, som de vil«.

Han siger dog også, at det er »vanskeligt at forsvare sig, når man ikke præsenteres for konkrete retsregler«.

»Derfor vil netop denne del af fremstillingen muligvis ikke leve op til de advokatetiske regler, som de ser ud i dag,« siger Frederik Waage.

Juraprofessoren henviser til, at Advokatrådet først i 2022 indførte et kapitel om advokatundersøgelser i de advokatetiske regler.

Her blev der i artikel 53 tilføjet, at »en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, skal sikre de personer, der inddrages i undersøgelsen, relevant mulighed for at varetage deres interesser«.

En anden opdatering i de advokatetiske regler fra 2022 lød, at »en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, må ikke medvirke til, at undersøgelsen fremtræder på en måde, som er i strid med de faktiske forhold«.

Men netop det gjorde Bruun & Hjejle – ifølge flere af Danske Bank-cheferne og deres advokater – dengang i 2018.

»Ingen« eller »overvældende« beviser?

Flere af cheferne kritiserede nemlig også Bruun & Hjejle for, at konklusionerne ikke stemte overens med den dokumentation, som advokatfirmaet selv lå inde med.

Det mente blandt andet advokaterne for Lars Mørch, der i dag er topchef i Jyske Bank, og som i 2018 fik en særdeles hård kritik af Bruun & Hjejle.

Han fik blandt andet kritik for ikke at følge tilstrækkeligt med i oprydningen af suspekte kunder i den estiske filial i løbet af foråret 2014, efter at Danske Banks interne revision havde fundet suspekte forhold, som en whistleblower havde advaret om.

»En gennemgang af kunderne i non-residentporteføljen blev indledt i april 2014, og situationen krævede overblik, også fra Lars Mørchs side. Der er ingen beviser for et sådant overblik,« konkluderede Bruun & Hjejle.

Men »beviserne er overvældende«, skrev Lars Mørchs advokater og henviste blandt andet til, at Lars Mørch både 14. og 28. april samt 7. maj 2014 modtog e-mail om kundegennemgangen fra en underordnet chef.

E-mailene – som Bruun & Hjejle selv beskrev i den interne rapport, Berlingske er i besiddelse af – handlede blandt andet om planlægningen af kundegennemgangen og antallet af konti, der var blevet lukket ned.

»Ved at udelade hans (Lars Mørchs, red.) involvering tegner der sig et misvisende billede af hans overblik med kundegennemgangen,« skrev Lars Mørchs advokater i et 25 sider langt høringssvar til Bruun & Hjejles rapport.

Lars Mørch har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Økonomidirektør: Ansvaret er delt

Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør i Danske Bank, og Bruun & Hjejle gav ham »betydelig kritik« for på »visse punkter« at have brudt sine retlige forpligtelser under håndteringen af hvidvasksagen.

Men i høringssvaret fra Henrik Ramlau-Hansen og hans advokat lød det blandt andet, at kritikpunkterne »på ingen måde« stemte overens med de oplysninger, Bruun & Hjejle selv beskrev i rapporten.

Henrik Ramlau-Hansens advokat skrev også, at der havde været »utallige« møder med topchef Thomas Borgen om kontrollerne i Estland, og at Danske Bank var underlagt »væsentlige budgetbegrænsninger« af bestyrelsen og Thomas Borgen, der udfordrede kontrolfunktionerne.

Og selvom Henrik Ramlau-Hansen gerne ville vedstå sig sin formelle del af ansvaret, mente han også, at ansvaret burde deles i direktionen – herunder af topchef Thomas Borgen.

»Et muligt svar på, hvorfor der tilsyneladende ikke blev handlet hurtigt og effektivt nok, kan måske besvares derhen, at bestyrelsen og bankens ceo (Thomas Borgen, red.) havde performancemål, hvor det primære mål var, at få rettet bankens drift op efter finanskrisen,« skrev Henrik Ramlau-Hansens advokat til Bruun & Hjejle.

Eller sagt med andre ord: Topchef Thomas Borgen og bestyrelsens stramme økonomistyring var ifølge Henrik Ramlau-Hansen skyld i den alt for sene og ringe reaktion under hvidvasksagen.

Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, har ingen kommentarer til Henrik Ramlau-Hansens udlægning.

Efter at være stoppet i Danske Bank i 2016 blev Henrik Ramlau-Hansen formand i Finanstilsynet, men han måtte i 2018 stoppe på posten på grund af tilsynets granskning af hvidvasksagen.

I dag er Henrik Ramlau-Hansen lektor ved institut for finansiering på CBS, og han benyttes ofte som ekspert i medierne.

Han har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men i en e-mail kalder han det »beskæmmende«, at materialet er blevet lækket til Berlingske.

Umulig at »værge sig imod«

Danske Banks chef for intern revision fra 1998 til 2015, Jens Peter Thomassen, var ligeledes frustreret over advokatfirmaets undersøgelse.

Revisionschefen, der også fik hård kritik, mente, at »de anførte konklusioner« var »subjektivt værdiladede«.

En endnu hårdere kritik af undersøgelsen lød fra Niels Thor Mikkelsen advokat, der fra 2010 til 2014 var chef for Group Compliance & AML, afdelingen for koncernens kontroller og værn mod hvidvask.

Bruun & Hjejles konklusioner var »båret af subjektive, æstetisk prægede overvejelser«, skrev hans advokat.

»Den slags kan Niels Thor Mikkelsen jo i sagens natur ikke værge sig imod, da der netop er tale om personligt prægede udsagn, som er farvet af forfatternes egne præferencer og fordomme,« skrev advokaten videre.

Niels Thor Mikkelsen frygtede også, at Bruun & Hjejles udlægning af forløbet omkring hvidvasksagen skyldtes »et ønske om at nå til bestemte konklusioner, der passer i forhold til bestemte, overordnede mål af kommerciel, kommunikativ karakter«.

Professor: »Det er meget usædvanligt«

Kasper Meisner Nielsen er professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance på CBS.

Han sagde onsdag til Berlingske, at han var overrasket over Bruun & Hjejles meget forskellige vurderinger af topfolkene i Danske Bank:

»Advokatundersøgelsen placerer i varierende grad et ansvar hos en lang række af de ledende medarbejdere, og den frikender samtidig topchefen og bestyrelsen,« sagde Kasper Meisner Nielsen og fortsatte:

»Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt.«

Bruun & Hjejle: Intet at komme efter

Berlingske har stillet Ole Spiermann, seniorpartner i Bruun & Hjejle, der stod i spidsen for advokatundersøgelsen, en række spørgsmål om den kritik, der lød fra Danske Bank-cheferne.

I et skriftligt svar lød det, at Bruun & Hjejle var »afskåret fra at kommentere den fulde interne rapport« og blandt andet henviste til det såkaldte »legal privilege«, der henviser til fortroligheden mellem klient – i dette tilfælde Danske Banks bestyrelse – og advokat.

Ole Spiermann henviste også til »bankens fortrolighedsforpligtelser over for medarbejdere, kunder og myndigheder«.

Han kunne dog – »efter aftale med banken« – svare følgende:

»Der var en høj grad af offentlighed om vores undersøgelse. Inden for de rammer medtog vi i den eksterne rapport de centrale og kritisable dele af hændelsesforløbet. Banken har samarbejdet fuldt ud med danske og udenlandske myndigheder, og konklusionerne i den interne og den eksterne rapport er de samme.«

Dertil slog Ole Spiermann fast, at Bruun & Hjejle »står ved« advokatfirmaets konklusioner og vurderinger.

»Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer,« skrev han afslutningsvis.

Dertil har Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, i et tidligere svar til Berlingske skrevet, at banken dengang og stadig beklager sagen, og at banken ikke har »nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da«.

Han understregede også, at Danske Bank »har samarbejdet fuldt ud med myndighederne« om sagen og på den baggrund betalte historisk store milliardbøder i 2022.

Hvem kommer de stigende priser på fødevarer til gode?

På den anden side af Øresund har spørgsmålet affødt massive protester fra frustrerede kunder, der har svært ved at få pengene til at række, når de handler.

Fødevarepriserne buldrer op i hele Europa, selvom inflationen er aftagende, og de svenske demonstranter anklager derfor dagligvarekoncernerne for at skumme fløden og hæve priserne på kundernes regning.

En påstand, der afvises af de svenske supermarkeder.

Tendensen breder sig imidlertid i Europa og skønnes også at kunne komme til Danmark – selvom priserne i eksempelvis Sverige er steget mere end herhjemme.

Men betaler danske kunder overpris, når de handler?

Det er et spørgsmål, der har rejst sig efter den svenske boykot og i kølvandet på, at de danske fødevarepriser er steget 26,5 procent, siden inflationen tog fart i slutningen af 2021.

Svaret er der dog uenighed om.

»Vi er ikke blevet fede«

I forlængelse af de svenske protester har Dansk Erhverv udarbejdet et notat for at aflive »myten om«, at stigende priser er »lig profit for dagligvarekæderne«.

»Vi er ikke blevet fede, selvom priserne er tordnet i vejret,« siger Lotte Engbæk Larsen, der er organisationens branchedirektør for handel.

Dagligvarekæderne har tværtimod taget noget af regningen for prisstigningerne, lyder det.

For det første peger Dansk Erhverv på, at detailkædernes indkøbsomkostninger er steget mere end priserne i butikkerne.

Siden inflationskrisen begyndte, er producentpriserne for fødevarer steget med 28,9 procent, mens fødevarepriserne er steget med 26,5 procent.

Her konkluderer erhvervsorganisationen, at dagligvarekæderne har absorberet de stigende omkostninger.

Det fremgår ifølge Dansk Erhverv også af udviklingen i den såkaldte bruttoavanceprocent.

Siden 2021 er fortjenesten faldet fra 14,8 procent til 13,1 procent, hvilket betyder, at dagligvarehandlen har lavere avancer end tidligere på grund af de høje indkøbspriser.

De lavere avancer betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at dagligvarekæderne tjener færre penge.

For nylig har Rema 1000 aflagt et årsregnskab, der viste en stabil overskudsgrad. Også Dagrofa-koncernen formåede sidste år at tjene flere penge på driften trods stigende producentpriser og vigende avancer.

Kan I forstå spekulationerne om, at dagligvarekæderne skulle have udnyttet de stigende priser?

»Man forstår godt, at det intuitivt er det, man tænker. For der, hvor danskerne møder priserne, er i butikkerne, men man skal huske på, at der er en meget lang værdikæde. Der er rigtig meget, der er uden for butikkernes kontrol,« siger Lotte Engbæk Larsen.

Hun fortæller videre, at det er erhvervsorganisationens vurdering, at priserne har nået et nyt niveau, som man som kunde må acceptere.

»Desværre bliver det nok rigtig svært at komme tilbage til niveauet før.«

Lider ikke nød

Og fødevarepriserne stiger fortsat.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at netop fødevarer siden 2021 er steget mere end inflationen, og i februar var de blandt de varegrupper, der bidrog mest til de generelle prisstigninger.

Markante prisstigninger, som er drevet af øgede omkostninger hos leverandører i hele forsyningskæden.

Det fortæller Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Københavns Universitet og ekspert i fødevarepriser.

Han peger dog på, at der siden 2023 har været prisfald på verdensmarkedet, hvilket må betyde, at nogen kapitaliserer på prisstigningerne.

»Vi har ikke set samme prisfald i butikkerne. De var hurtige til at hæve priserne, men langsommere til at sænke dem igen bagefter. Nogle vil sige, at de har været relativt gode købmænd,« siger Henning Otte Hansen, 

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at supermarkedskæderne har udnyttet prisstigningerne til at skumme fløden. For på den anden side lyder modargumentet, at branchen er bundet af længerevarende kontrakter, påpeger han.

Spørger man Forbrugerrådet Tænk, mener organisationen ikke, at Dansk Erhvervs beregninger kan frikende dagligvarehandlen, og at det kan afvises, at prisstigninger fører til øget profit.

»Det er en noget grovkornet analyse, som måske kan lede til forkerte konklusioner,« siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen og hæfter sig særligt ved sammenligningen mellem producent- og forbrugerpriser. 

»Dansk Erhverv forudsætter, at når producentpriserne stiger, får man én til én stigende omkostninger i detailhandlen. Det er ikke sikkert, for der er ikke en sammenhæng på produktniveau. Det kan heller ikke konkluderes, at fordi avancerne er højere i producentleddet, så høster dette led gevinsten eller omvendt. For der er mange andre faktorer end avancen, der påvirker profitten,« siger han.

Han bakkes op af Henning Otte Hansen, der heller ikke mener, at øgede producentpriser bør få fødevarepriserne til at stige tilsvarende.

»Det er meget naturligt, at varerne i køledisken er steget mindre. At råvarerne stiger med eksempelvis 20 procent, bør ikke give en tilsvarende 20-procents stigning i butikkerne. Råvarerne er kun en lille andel af prisen,« siger han og peger desuden på, at lavere avancer ikke er en garanti for, at branchen har taget noget af regningen for kunderne.

Samtidig hæfter han sig ved dagligvarebutikkernes pæne regnskaber, selvom disse også kan forårsages af andre faktorer end høje priser.

For selv med lave avancer kan der skabes et stort overskud, hvis mængden af solgte varer er stor nok. En mekanisme, der særligt gør sig gældende i dagligvarehandlen.

»Regnskaberne kan være et udtryk for, at de er gode til at styre omkostningerne, men det er en indikation på, at supermarkederne ikke lider nød. Der kan man jo så tænke sit,« siger Henning Otte Hansen.

Boykot kan komme til Danmark

Hverken han eller Morten Bruun Pedersen konkluderer, at supermarkederne kapitaliserer på kundernes bekostning og understreger, at forbrugerne har mulighed for at handle andetsteds og ligesom i Sverige kan stemme med fødderne.

Ikke desto mindre har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sat sig for at undersøge dagligvarekædernes priser og konkurrencen på markedet og inviteret branchen til møder.

Det er et marked, styrelsen har holdt særligt øje med i kølvandet på inflationskrisen, fortæller Mie la Cour Sonne, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Foreløbig frikendes dagligvarekoncernerne for at skumme fløden, men arbejdet pågår fortsat.

»Vi ser ikke umiddelbart tegn på, at man sidder ude i dagligvarehandlen og har øget profitten på baggrund af de her prisstigninger,« siger Mie la Cour Sonne og understreger samtidig, at styrelsen for nuværende ikke har nogen formodning om overtrædelser af konkurrenceloven, som eksempelvis karteldannelse, der kan hæve priserne kunstigt.

Alligevel vurderer Morten Bruun Pedersen, at protester som de svenske kan komme til Danmark, hvis prisstigningerne fortsætter.

For der er flere og flere, der enten har svært ved at få pengene til at række eller undrer sig og mener, at de betaler for meget, lyder det.

»Jeg tror godt, at vi kan se noget, der ligner det, vi så i Sverige. Hvor voldsomt det bliver, ved jeg ikke, men vi kan se, at fødevarepriser er noget, folk går op i. Du mindes om priserne hele tiden,« siger Morten Bruun Pedersen.

Mærsk har siden begyndelsen af 1980erne været Danmarks største virksomhed.

Det er der mange grunde til, men en af de helt afgørende forklaringer er den stadig voksende handel mellem verdens lande – en handel, som har skabt en stadig bedre forretning for de store danske rederier.

Men tirsdag aften kom der foruroligende meldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump. Han lancerede en stribe nye toldsatser mod flere lande – en beslutning, som hurtig vil blive modgået med gengældelse fra EU, Kina og de mange andre, der bliver ramt af hans planer.

»Toldplanen annonceret af den amerikanske administration var betydelig, og i sin nuværende form er den tydeligvis ikke gode nyheder for global økonomi, stabilitet og handel,« skriver Mærsk i en kommentar til den dramatiske amerikanske beslutning.

Også brancheforeningen Danske Rederier er stærkt bekymret.

»Det, som ​nu sker i Washington​, kan fundamentalt ændre den måde, som verdenshandlen fungerer på,« siger viceadministrerende direktør Jacob Clasen.

De nye protektionistiske tiltag fra USA kommer efter en lang periode i verdenshistorien, hvor frihandel har været målet for mange lande.

Det førte til stor succes for mange danske rederier og først og fremmest Mærsk.

»Man skal altid passe på med at forudse afslutninger på epoker, når man står midt i det. Men der er mange indikationer på, at vi står foran et egentligt paradigmeskift,« siger Martin Jes Iversen, der er erhvervshistoriker og lektor ved CBS.

Den gyldne tid

De danske rederier lå i en slags dvale op gennem 1970erne, hvor de led under de stigende oliepriser, den stagnerende verdenshandel og en overkapacitet af skibe. Men med EUs indre marked i 1986 og en stigende globalisering begyndte rederierne i Danmark for alvor at vinde frem internationalt.

Og da Kina i 2001 blev medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), førte det til en eksplosion i markedet. Finanskrisen var et stort bump på vejen, men i mange år efter årtusindskiftet var det gyldne tider for de danske rederier.

»Transportsektoren og shippingbranchen er rundet af perioder med frihandel og globaliseringsmuligheder. Det bedste eksempel er perioden op gennem 00erne, hvor de danske rederier bevæger sig op på et helt nyt internationalt niveau,« siger Martin Jes Iversen.

Men meget tyder på, at store forandringer venter forude. Aktiemarkedet reagerede torsdag med stor bekymring på de nye vinde fra USA og sendte Mærsk-aktien ned med med et kæmpe fald på 9,5 procent. 

Mærsk vil ikke afvise, at det, vi ser nu, kan føre til andre tider.

»Det er endnu for tidligt at sige med sikkerhed, hvordan dette i sidste ende vil udvikle sig. Vi er nødt til at se, hvordan landene vil reagere på disse planer – og i hvilket omfang de vælger at forhandle, indføre modtold, justere importafgifter eller forfølge en kombination af disse foranstaltninger,« hedder det fra Mærsk.

Varer hastet til USA

Den store danske shipping- og logistikkoncern lover kunderne, at de vil få mulighed for at fremskynde at få sendt varer eller eventuelt at få dem holdt tilbage. Det kan også være en mulighed for dem, at de kan blive omdirigeret til andre markeder.

»Vi vil nøje følge kundernes reaktioner og være klar til at tilpasse os derefter,« hedder det fra Mærsk.

Virksomheden oplyser, at mange kunder i den seneste tid har hastet varer ind i USA for at undgå de nye toldsatser.

»Indtil kunderne har et klarere billede, forventer vi generelt, at de er lidt mere forsigtige med deres lagerniveauer. Men på meget kort sigt vil vi sandsynligvis se nogle hasteordrer på luftfragt i USA, før de annoncerede toldsatser træder i kraft,« skriver virksomheden.

Trump annoncerede de nye toldsatser onsdag i den såkaldte Rose Garden foran Det Hvide Hus. For ham handler det om at stoppe den lange periode med frihandel, fordi – hævder han – det har givet andre lande mulighed for »at flå USA«. Ifølge præsidenten har hårdtarbejdende amerikanere i mange år blot kunnet sidde og kigge på, at andre nationer blev rige og magtfulde på bekostning af USA.

Troede frihandel ville blive ved

Han ignorerede – som blandt andet The Economist skriver onsdag – at globaliseringen har bragt hidtil uset velstand til USA, og at landet har været hovedarkitekten bag de regler, der understøtter international handel.

»Vi havde regnet med, at globaliseringen gik én vej, og at der ville komme mere og mere frihandel. Nu går det den anden vej, anført af USA, som ellers promoverede frihandel. Det er meget markant,« siger Jacob Clasen fra Danske Rederier.

Han mener, at danske rederier generelt er godt rustet til den nye situation.

»De danske rederier er gode til at tænke internationalt og gode til at tilpasse deres forretning. Det kan føre til ændringer i kundernes transportbehov, og det skal de være opmærksomme på, men jeg er grundlæggende fuld af fortrøstning om, at de kan håndtere det godt,« siger Clasen.

Det er Martin Jes Iversen enig i.

»Vi står ved forandringer, som vil skabe nye handelsmønstre. Nogle aktører vil finde nye innovative løsninger og kan opnå vækst i de vanskelige vilkår, mens andre ikke kan omstille sig til forandringerne,« siger Martin Jes Iversen.

Den universelle told på ti procent, som bliver pålagt alle lande, gælder fra 5. april. De yderligere ekstra amerikanske toldsatser mod lande, som har særligt stort handelsoverskud i forhold til USA, kommer til at træde i kraft fra 19. april.

Det betyder blandt andet, at EU kommer til at stå over for toldsatser på 20 procent, Indien på 27 procent og Vietnam på 46 procent. Kina vil komme helt op på en samlet toldsats på 65 procent, fordi de nye satser bliver lagt oven på eksisterende afgifter.

Der nærmer sig nu at være fuldt blus under en global handelskrig. Det sætter et kæmpe apparat i gang, som skal sikre, at straftolden faktisk afregnes.

Donald Trumps lange liste over ekstratold på varer, der føres ind i USA fra andre lande, vil gøre alle disse varer dyrere at sælge i USA. Formelt skal importøren afregne tolden, men vil så forsøge at presse sin leverandør til at sætte prisen ned – men analytikere og økonomer regner med, at det i udtalt grad bliver de amerikanske forbrugere, der får regningen.

Toldsatser er en skat, der lægges på importerede varer. Som med alle skatter ender pengene i statskassen hos det land, der opkræver tolden. Told har længe været anvendt til at beskytte et lands egne virksomheder, fordi told gør udenlandske varer dyrere. Dermed kan man håbe, at forbrugerne vælger at købe de lokale varer i stedet.

Kæmpe kontrolapparat

I USA er det finansministeriet, der er ansvarlig for hele lovgivningen bag toldsatser, og det er her, at toldpengene ender. I 2024 udgjorde indtægterne fra told i USA mindre end tre procent af det samlede budget, og Det Hvide Hus' handelsrådgiver, Peter Navarro, har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg sagt, at Donald Trumps straftold vil skaffe 700 milliarder dollar (4.800 milliarder kroner) ind årligt – mere end ni gange så meget som hidtil. Det svarer til 21 procent af al import af varer i 2024. 

Det er dog de amerikanske told- og grænsemyndigheder (Customs and Border Protection), der skal sikre, at tolden faktisk betales. Det skal de holde øje med i omkring 330 havne i USA tillige med de veje og jernbaner, som krydser ind i landet fra Canada i nord og Mexico i syd, som er de eneste to lande, som USA deler landegrænser med.

Også i alle lufthavne kontrolleres al fragt, der kommer ind i USA.

Alle varer, som krydser grænserne, får tildelt en talkode efter et internationalt system – det harmoniserede system for beskrivelse og kodning af varer. Toldsatserne kan så målrettes bestemte varegrupper eller helt bestemte produkter.

Det kan man se på EUs 99 sider lange og detaljerede liste over, præcis hvilke amerikanske varer der vil blive ramt af straftold i Europa, så snart EU måtte beslutte sig for det. Den omfatter bestemte former for kød, bestemte udskæringer af fjerkræ, bestemte former for frugt, grøntsager, alkohol, tyggegummi, cowboybukser, whisky, håndtasker, dameundertøj, sneplove og motorcykler.

Nogle varer krydser grænsen flere gange

I USA skal alle toldpapirer granskes, varerne kontrolleres, og der skal afregnes told ved ankomsten til USA. Det er den, der importerer varerne, der betaler, og altså ikke eksportøren, sådan som Donald Trump har hævdet. I sidste ende sender importøren det meste af eller hele regningen videre til forbrugerne og virksomhederne, der køber varen i USA.

Nogle varer og komponenter kan dog krydse grænsen mange gange – som en bil, hvor komponenter transporteres rundt mellem Canada, Mexico og USA, inden den sælges i USA. Her bliver der noget at holde styr på for tolderne. Også guld, som sendes til for eksempel Indien for at blive anvendt til fremstilling af øreringe, der siden skal sælges i USA, blive ramt af straftolden.

Bestemte varer er dog helt undtaget den amerikanske told. Det gælder blandt andet medicinalprodukter. Medicinpriserne er allerede markant høje i USA, så yderligere prisstigninger kan for alvor føre til utilfredshed og i værste fald til, at folk ikke har råd til at købe den nødvendige medicin, fordi tilskudsmulighederne til medicin er begrænsede i forhold til herhjemme.

USAs regering satser på, at de høje toldsatser vil få flere virksomheder til at flytte produktionen til USA for dermed at undgå straftolden. Det vil være med til at skabe og opretholde arbejdspladser i USA. Høje toldsatser vil dog også få virksomheder til at søge mod andre markeder end USA og sælge deres varer dér.

Det har blandt andet Kina gjort, siden Donald Trump i sin tidligere præsidentperiode lagde straftold på kinesiske varer. Dengang i 2018 kom omkring 20 procent af alle importvarer i USA fra Kina. I 2023 var det nede på 14 procent.

Stopuret tikker og tæller ned, for alt imens USAs præsident, Donald Trump, har travlt med at indføre straftold mod hele verden, nærmer fristen sig, hvor det sociale medie TikTok bliver endegyldigt lukket i USA, hvis ikke der forinden er fundet en amerikansk køber.

På lørdag, 5. april er det sidste chance. Donald Trump udsatte nemlig på sin første dag som præsident den lov, der fra 19. januar forbød TikTok i USA – den ene gang, loven giver mulighed for.

Er der ikke fundet en løsning, går TikTok i sort, og 170 millioner amerikanere rammes.

Ifølge den britiske finansavis Financial Times er Det Hvide Hus tæt på at have en aftale i hus med amerikanske investorer, som vil købe TikTok fra det kinesiske moderselskab, ByteDance.

Der skulle være tale om udefrakommende investorer som Andreessen Horowitz, Blackstone, Silver Lake og andre store private kapitalfonde, som træder ind og sætter sig på halvdelen af selskabet, mens nuværende investorer – heriblandt kapitalfonden KKR – kan fortsætte.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har også internetgiganten Amazon og et konsortium med OnlyFans-stifter Tim Stokely i ellevte time lagt bud ind.

Trump vil selv melde ud

Både Financial Times og Reuters skriver, at der onsdag blev holdt et møde i Det Hvide Hus for at drøfte de forskellige muligheder for TikToks fremtid i USA som udskilt selskab.

TikTok blev forbudt ved lov, fordi USA er bekymret for bindingerne til Kina – bindinger, som TikTok og ByteDance har afvist.

Lovgivningen blev sat i gang, da Donald Trump første gang var præsident. Siden er han vendt på en tallerken og taler om at have et blødt punkt for TikTok – formodentligt med et kik på, at antallet af amerikanske brugere udgør næsten halvdelen af USAs befolkning, hvorfor en lukning vil skabe stor vrede.

ByteDance har hidtil afvist at ville sælge.

En talsmand for Det Hvide Hus siger til Financial Times, at »hvis og når der er en meddelelse om TikTok, vil den komme fra præsident Trump«.

En handel skal godkendes af præsidenten såvel som af ByteDance og den kinesiske regering. Kina har tidligere truet med at blokere en handel, som styret har kaldt »røveri ved højlys dag«, men har siden blødt sin holdning lidt op.

Kontrol med det dyrebareste

Planen er, at ByteDance beholder en ejerandel på lige under 20 procent af TikTok i USA. USAs lovgivning fordrer, at ingen »udenlandsk modstander« må eje mere end en femtedel af en virksomhed.

Den amerikanske it-gigant Oracle, hvis medstifter er Trumps gode ven Larry Ellison, skal sikre, at TikToks brugerdata forbliver i USA. Oracle har siden 2022 lagt servere til TikTok efter aftale med ByteDance, og Oracle gennemser også appens kildekode, altså programmeringen, samt leverer appen til Apples og Googles appbutikker.

Et udestående er, hvem der skal kontrollere TikToks særdeles velfungerende og effektive algoritme, som har gjort mediet så stort og brugt. Den kinesiske regering har stillet som krav, at ByteDance fortsat skal forestå udvikling og drift, mens en ny ejer skal kunne tilgå den på licens og kunne kontrollere ændringer.

Donald Trump meldte i begyndelsen af marts ud, at der blev forhandlet med fire mulige købere – uden dog at nævne navnene på dem.

Shippinggiganten A.P. Møller – Mærsk har onsdag offentliggjort købet af Panama Canal Railway Company. Den driver en 76 kilometer lang jernbane, der forbinder havnene i begge ender af Panamakanalen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Mærsks datterselskab APM Terminals.

Jernbanen er enkeltsporet og transporterer primært gods mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Mærsk har købt jernbanen af CPKC, et canadisk jernbaneselskab, og Lanco Group/Mi Jack, som er et amerikansk industrikonglomerat.

»Panama Canal Railway Company repræsenterer en attraktiv infrastrukturinvestering i regionen, som er i tråd med vores kerneydelser inden for intermodal containertransport,« siger Keith Svendsen, topchef i APM Terminals, i pressemeddelelsen.

Mærsks køb af Panama Canal Railway Company kommer i kølvandet på udmeldinger fra USAs præsident, Donald Trump, der vil have mere kontrol over Panamakanalen.

Ifølge Trump bliver amerikanske skibe pålagt urimelige afgifter, når de skal passere gennem kanalen, mens præsidenten har ytret bekymring over, at Kina har voksende indflydelse i området.

Med det bagtæppe er købet fra en dansk virksomheds side også »opsigtsvækkende« ifølge Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

»Panamakanalen kommer nu under mindre amerikansk kontrol,« siger han.

Thomas Bernt Henriksen vurderer, at det er Mærsks fordel, at det ikke er et kinesisk selskab, og logikken i handlen er, at Mærsk flytter containere på tog frem for at sejle dem gennem kanalen.

Men det behøver næsten ikke gentages for 117. gang, at verden er en anden med Trump i Det Hvide Hus.

»Mærsk kan hurtigt nedkalde Trumps vrede over sig,« siger Berlingskes erhvervskommentator.

Han fortsætter:

»Omvendt har Mærsk altid været en loyal allieret af USA i krigs- og fredstid, om end man kan sige, at aktiekursen på at være amerikansk allieret er faldet som en sten, siden Trump blev præsident.«

I pressemeddelelsen skriver APM Terminals, at Panama Canal Railway Company lavede et overskud på 77 millioner dollar (529 millioner kroner) i 2024.

Rettet klokken 20.36. Det fremgik tidligere, at Thomas Bernt Henriksen antog, at Mærsk havde fået tilsendt en brev fra Trump-administrationen om et forbud mod diversitets- og inklusionsprogrammer. Det afviser Mærsk.

I dag er de fremtrædende skikkelser i dansk erhvervsliv.

Men for knap syv år siden fik flere af dem sønderlemmende kritik under en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler.

De tidligere bankchefer fik eksempelvis påklistret domme som »uerfaren« og »hensynsløs«, og flere fik »betydelig kritik« for at bryde deres »retlige forpligtelser«.

Kritikken har dog – indtil nu – været gemt af vejen for offentligheden.

For da advokatfirmaet Bruun & Hjejle efter knap et års granskning bestilt af Danske Banks bestyrelse i september 2018 lagde sine konklusioner frem, var den del af undersøgelsen mørklagt.

Kun bestyrelsen og daværende topchef Thomas Borgen ønskede vurderingen af deres ansvar for skandalen lagt frem i den 90 sider lange rapport, som blev delt med offentligheden efter undersøgelsen. Og ingen af dem havde brudt deres forpligtelser, mente advokaterne.

Men en intern og mange gange længere version af advokatrapporten – som Berlingske er i besiddelse af og for nylig har beskrevet opsigtsvækkende nye detaljer fra – viser, at flere af Danske Banks daværende chefer fik særdeles kras kritik.

Det gjaldt nuværende topchef i Jyske Bank Lars Mørch, partner i Kammeradvokaten Flemming Pristed samt CBS-lektor Henrik Ramlau-Hansen – og mange flere.

Kritikken blev ikke vel modtaget; for dokumenterne viser samtidig, at de kritiserede topfolk – næsten uden undtagelser – fandt Bruun & Hjejles undersøgelse, konklusioner og vægtning af fakta dybt kritisable.

»Det er meget usædvanligt,« siger professor

En central del af Bruun & Hjejles opdrag fra Danske Banks bestyrelse var at vurdere, om højtstående folk havde svigtet deres betroede stilling, og i den forbindelse udarbejdede advokatfirmaet en sekstrinsskala.

På skalaen var »1« lig med ingen kritik, mens »6« var den hårdest mulige grad af kritik.

Ifølge Kasper Meisner Nielsen, professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance på CBS, er Danske Banks hvidvasksag »uden tvivl en af de største skandaler i dansk erhvervsliv i nyere tid«.

»Derfor er det her utroligt interessant. Det er en sag, der har haft store konsekvenser for Danske Banks omdømme og troværdighed,« siger professoren, der er overrasket over advokaternes vurderinger af de højtstående chefer:

»Advokatundersøgelsen placerer i varierende grad et ansvar hos en lang række af de ledende medarbejdere, og den frikender samtidig topchefen og bestyrelsen. Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt,« siger Kasper Meisner Nielsen.

CBS-lektor Kalle Johannes Rose har fulgt hvidvasksagen tæt og siger, at »alvorsgraden i kritikken overrasker mig ikke, men det gør fordelingen af kritikken«.

»Ansvaret blev placeret hos dem, der skulle tørre op, og ikke hos dem, der åbnede vandhanen, kan man sige,« siger Kalle Johannes Rose.

Jyske Bank-topchef overholdt ikke sine »retlige forpligtelser«

Hvidvasksagen kom for en dag i 2017, da Berlingske og en række andre europæiske medier kunne beskrive de første eksempler på lyssky transaktioner gennem Danske Banks estiske filial.

Fem år senere, i 2022, blev der sat foreløbigt punktum i sagen med rekordstore milliardbøder til banken.

Den estiske filial havde nemlig været hullet som en si – blandt andet dokumenteret af Bruun & Hjejles advokatrapport i 2018, der fortalte, at 1.500 mistænkelige milliarder var strømmet gennem filialen fra 2007 til 2015.

Den offentlige rapport fortalte dog ikke, hvordan advokaterne i Bruun & Hjejle havde fældet dom over en lang række Danske Bank-chefer.

Men den interne rapport viser blandt andet, at Bruun & Hjejle gav den nuværende Jyske Bank-topchef, Lars Mørch, den næsthårdeste grad af kritik – »5« – for hans rolle i sagen.

På grund af sagen stoppede Lars Mørch allerede i april 2018 i Danske Bank. Han havde været i banken knap 20 år, hvoraf han i de sidste seks år var direktionsmedlem og chef for afdelingen Business Banking, der blandt andet omfattede de baltiske filialer.

Bruun & Hjejle henviste i den interne rapport netop til Mørchs ledelsesmæssige ansvar for den estiske filial og dermed for bankens såkaldte første forsvarslinje mod hvidvask i Estland.

»Det er vores vurdering, at Lars Mørch på visse punkter, som skitseret ovenfor (i rapporten, red.), ikke overholdt de retlige forpligtelser, der var en del af hans ansættelse i banken som Head of Business Banking, og at overtrædelserne af disse retlige forpligtelser var klare,« skrev Bruun & Hjejle, der dog tilføjede, at intet pegede på, at han havde handlet i »ond tro«.

Konkret kritiserede Bruun & Hjejle, at Lars Mørch ifølge dem:

• Udviste for lidt interesse for undersøgelserne og håndteringen af advarslerne fra en whistleblower i den estiske filial i begyndelsen af 2014.
• Ikke fulgte tilstrækkeligt med i oprydningen i den estiske filial, efter at Danske Banks interne revision havde bekræftet en række suspekte forhold.
• Ikke fyrede den estiske filialdirektør, Aivar Rehe, før i 2015, hvor Rehe ragede uklar med det estiske finanstilsyn.

Ifølge Bruun & Hjejles konklusioner ville Lars Mørchs handlinger under hvidvasksagen desuden »være relevante at inddrage i en vurdering af Lars Mørchs fit & proper-status«, lød det med henvisning til den nødvendige godkendelse, som Finanstilsynet skal give højtstående chefer i finansielle institutioner.

Hvidvasksagen betød da også, at Finanstilsynet i 2021 ikke ville godkende Lars Mørch til jobbet som topchef i Jyske Bank. Det gjorde Finanstilsynet først to år senere, i november 2023.

Efter at være blevet forelagt kritikken og gennemgangen fra Bruun & Hjejle tilbage i 2018 sendte Lars Mørchs to advokater et 25 sider langt høringssvar til advokatfirmaet.

Lars Mørchs advokater henviste her til, at Business Banking ikke var hovedansvarlig for undersøgelsen af whistleblowersagen. Ansvaret lå i stedet hos Group Compliance & AML – bankens anden såkaldte forsvarslinje – hvilket Bruun & Hjejle også skrev i rapporten.

Dertil kritiserede Lars Mørchs advokater i høringssvaret rapporten for dels ikke at specificere, hvilke retlige forpligtelser Lars Mørch brød hvornår, og for at beskyldningerne mod ham ikke stemte overens med de faktiske forhold, som Bruun & Hjejle selv beskrev.

Lars Mørch, der ikke har ønsket at kommentere denne artikel, var dog langtfra den eneste, der fik voldsom kritik i advokatundersøgelsen.

Økonomidirektør fik »betydelig kritik«

Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør og direktionsmedlem i Danske Bank.

Han blev derefter formand for Finanstilsynet, men måtte i 2018 stoppe på posten på grund af tilsynets granskning af hvidvasksagen. I dag er han lektor ved institut for finansiering på CBS – og benyttes ofte som ekspert i medierne.

Bruun & Hjejle gav under advokatundersøgelsen af hvidvasksagen Henrik Ramlau-Hansen karakteren »3« ud af skalaen fra ét til seks, hvor seks var den hårdeste grad af kritik.

Det gav »anledning til betydelig kritik«, at Henrik Ramlau-Hansen på »visse punkter« brød retlige forpligtelser, skrev advokatfirmaet i den interne rapport og henviste særligt til »manglende involvering og tilsyn« med koncernens anti-hvidvask-afdeling, som Ramlau-Hansen også var ansvarlig for på direktionsniveau.

Desuden mente Bruun & Hjejle, at Ramlau-Hansen udviste begrænset interesse for de problematiske kunder »på trods af store problemer med AML (antihvidvaskprocedurer, red.)«.

Advokatfirmaet mente også, at Henrik Ramlau-Hansen kunne kritiseres for koncernens utilstrækkelige håndtering efter whistleblowerens advarsler i begyndelsen af 2014.

I et længere høringssvar til Bruun & Hjejles rapport skrev hans advokat blandt andet, at han var uenig i vurderingen af Henrik Ramlau-Hansen, og at han ikke forstod, hvilke specifikke »retlige forpligtelser«, Ramlau-Hansen blev anklaget for at bryde.

Advokaten skrev også, at Bruun & Hjejles kritikpunkter af Henrik Ramlau-Hansens rolle under sagen »på ingen måde« stemte overens med de oplysninger, Bruun & Hjejle selv beskrev i rapporten.

Henrik Ramlau-Hansen har ikke ønsket at kommentere kritikpunkterne i denne artikel, men i en e-mail kalder han det »beskæmmende«, at materialet er blevet lækket til Berlingske.

Intern vagthund lovede for meget

Jens Peter Thomassen var fra 1998 til 2015 chef for Danske Bank-koncernens interne revision. Eller populært sagt bankens interne vagthund.

Han er i dag pensioneret.

Bruun & Hjejle mente, at Jens Peter Thomassen på flere punkter »ikke overholdt de retlige forpligtelser, der var en del af hans ansættelse i banken som revisionschef, og at overtrædelserne af disse forpligtelser var klare i forhold til de revisioner af hvidvaskforhold, der blev udført i den estiske filial før 2014«.

Af den grund gav advokatfirmaet chefrevisoren den næsthårdeste grad af kritik – altså »5« på skalaen fra ét til seks.

Berlingske har i en tidligere artikel beskrevet, hvordan Jens Peter Thomassen selv i maj 2014 gjorde daværende topchef Thomas Borgen opmærksom på, at intern revision i flere år før whistleblowerens advarsler havde svigtet i revisionen af den estiske filial.

Bruun & Hjejle kritiserede ligeledes revisionschefen for ikke at sikre, »at alle kunder nævnt af whistlebloweren blev undersøgt« og for senere »uretmæssigt at bekræfte«, at alle whistleblowerens påstande var blevet undersøgt.

I sit høringssvar til Bruun & Hjejle kritiserede Jens Peter Thomassen blandt andet advokatundersøgelsen og dens konklusioner. Han hævdede, at hans arbejde var udført i overensstemmelse med Danske Banks retningslinjer, Finanstilsynets bekendtgørelser og vejledninger fra Foreningen af Interne Revisorer.

Jens Peter Thomassen har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Partner i Kammeradvokaten var »uerfaren«

Flemming Pristed var chefjurist i Danske Bank-koncernen fra 2013 til 2018. I dag er han partner hos Kammeradvokaten, Poul Schmith.

I Bruun & Hjejles advokatundersøgelse fik han karakteren »2«, der således var den mildeste grad af kritik, da »1« var lig med ingen kritik.

Advokatfirmaet skrev dog stadig, at Flemming Pristed skulle have »betydelig kritik« for »på visse punkter« ikke at leve op til sine retlige forpligtelser under sagen, men der var også en række »formildende omstændigheder«.

Eksempelvis var han »uerfaren inden for bankverdenen«, skrev Bruun & Hjejle i den interne rapport med henvisning til hans forudgående stilling som chefjurist i it-virksomheden KMD.

Ligesom Lars Mørch – og mange andre – fik Flemming Pristed også kritik for håndteringen af forløbet efter whistlebloweren i den estiske filial.

»Vi finder, at Flemming Pristed kan kritiseres for ikke at have fulgt undersøgelsen til dørs på en ordentlig måde,« skrev advokatfirmaet.

Chefjuristen fik også kritik for i 2014 at have taget del i den afgørende beslutning, at Danske Bank ikke behøvede at orientere Finanstilsynet om whistleblowersagen.

»Det var en fejl« – mente Bruun & Hjejle.

Flemming Pristed har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

11 af 17 fik kritik

I alt foretog Bruun & Hjejle i 2018 ansvarsvurderinger af 17 tidligere topfolk i Danske Bank, hvoraf 11 af dem i varierende grad fik kritik.

Blandt andet blev en af de hårdeste grader af kritik – »4« – givet til Niels Thor Mikkelsen, der fra 2010 til 2014 var chef for Group Compliance & AML, afdelingen for koncernens kontroller og værn mod hvidvask.

Hans efterfølger på posten, Anders Meinert Jørgensen, fik af Bruun & Hjejle karakteren »3«, altså en mildere grad af kritik.

Det fremgik af deres høringssvar til rapporten, at både Niels Thor Mikkelsen og Anders Meinert Jørgensen var dybt uenige i kritikken fra Bruun & Hjejle.

I dag er Niels Thor Mikkelsen pensioneret, mens Anders Meinert Jørgensen er direktør i sin egen virksomhed, Avallone, der hjælper andre virksomheder med at overholde loven.

Ingen af dem har ønsket at kommentere artiklen.

To øvrige Danske Bank-chefer, der besad centrale stillinger under hvidvasksagen, var svenske Mikael Ericson, der blandt andet var chef for International Banking fra 2014 til 2016, og Mads Jacobsen, der var chef for Baltic Banking fra 2008 til 2013.

I Bruun & Hjejles advokatundersøgelse blev de begge tildelt karakteren »5«, altså den næsthårdeste grad af kritik på skalaen ét til seks.

Af Mikael Ericsons høringssvar fremgår det, at han var uenig i kritikken, og at han og hans advokat mente, at Bruun & Hjejles vurdering blev lavet i bagklogskab.

Hverken Mikael Ericson eller Mads Jacobsen ønsker at kommentere artiklen, og sidstnævntes høringssvar fremgår ikke af den fortrolige rapport, Berlingske er i besiddelse af.

Estisk filialdirektør »handlede hensynsløst«

De lokale estiske chefer, som Bruun & Hjejle granskede, fik også markant kritik.

Ivar Pae havde fra 2001 til 2011 arbejdet som økonomidirektør i den estiske filial, og fra 2013 var han på koncernniveau chef for de baltiske forretninger i Danske Bank. Han fik af Bruun & Hjejle den næsthårdeste grad af kritik, »5«.

Ivar Pae skrev i sit høringssvar til Bruun & Hjejle, at han var uenig i, at han havde brudt sine retlige forpligtelser, og at han »altid har handlet i bankens bedste interesse«.

I dag arbejder Ivar Pae i den estiske it-virksomhed Inbank. Han er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse.

Den eneste Danske Bank-chef, Bruun & Hjejle tildelte den hårdeste grad af kritik, »6«, var den estiske filialdirektør frem til 2015, Aivar Rehe.

Bruun & Hjejle mente, at overtrædelserne af Aivar Rehes »retlige forpligtelser« var »klare og vedvarende«, og at han »handlede hensynsløst og uden behørig hensyntagen til banken og samfundet som helhed«.

Aivar Rehe blev i september 2019 fundet død i sin have, 56 år gammel, og ifølge politiet var der tale om selvmord.

Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, skriver i en e-mail:

»Vi er alle enige om, at hvad der foregik i denne sag aldrig skulle være sket. Det er en sag, som vi både dengang og nu beklager. Sagens omfang og alvor er gentagne gange fremhævet af både banken og medierne, der har dækket sagen. Vi har ikke nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da. Vi har samarbejdet fuldt ud med myndighederne om sagen, og det var på den baggrund, at vi indgik forligene med de danske og amerikanske myndigheder i 2022.«

Dertil har Bruun & Hjejles seniorpartner Ole Spiermann, der stod i spidsen for advokatundersøgelsen, skrevet følgende til Berlingske:

»Vi står ved vores konklusioner og vurderinger. Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer.«