Forrige torsdag åbnede Alma, Irmas åndelige afløser, dørene for sin første butik, der ligger på Frederiksberg. 

Det var en dundrende succes, med flere end 10.000 kunder i løbet af de første fire dage – hvorfor nogle af hylderne også var lidt tomme mod slutningen af ugen, skrev direktør Alfred Josefsen i en pressemeddelelse. 

Og nu arbejder Alma hårdt på at åbne den anden butik, der skal ligge på Store Kongensgade 100, skriver Alfred Josefsen på Facebook i gruppen »Befri Irma.«

»Alma har oplevet en helt usædvanlig flot og fantastisk opbakning fra 1.000 vis af glade kunder i den første åbningsuge. Af hjertet tak,« skriver Josefsen og fortsætter:

»Eksistensen af – og entusiasmen bag – Bevar Irma gruppen og senere Befri Irma gruppen har haft væsentlig betydning for at jeg og flere andre turde træffe beslutningen om at skabe Alma Madmarked. Så det jeg skriver her, er sådan set en dyb anerkendelse af, at stærke forbrugerholdninger rent faktisk har gjort en positiv forskel.«

Ifølge opslaget åbner Alma i Store Kongensgade 8. maj.

Stedet husede tidligere – ligesom lokalerne på Frederiksberg – en Spar. 

Søren Frank besøgte den første Alma på åbningsdagen, og han var – bortset fra fiskeafdelingen – rigtig godt tilfreds. Du kan læse hans reportage her.

Det har sendt rystelser gennem aktiemarkederne, at USA's præsident, Donald Trump, onsdag varslede højere told på varer fra en lang række lande.

Fredag middag dansk tid har Kina valgt at svare igen, og det ser investorerne ud til at reagere voldsomt på.

C25-indekset, der består af de 25 mest omsatte danske aktier, ligger ved 13-tiden til et fald på omkring 4,2 procent. Faldet har særligt taget fart efter Kinas udmelding.

Man skal nu helt tilbage til efteråret i 2022 for at finde et lavere niveau for indekset.

Danske Bank, Nordea, Sydbank og Jyske Bank er hårdest ramt fredag og falder ved 12.30-tiden op mod ti procent.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, frygtede investorerne netop det scenarie, der er i gang med at udspille sig.

- Det er jo en fuldskala-handelskrig, vi står i nu, siger han.

- Og hvis der er en ting, vi kan være helt sikre på, så er det, at højere told giver lavere vækst, så det her er et nyrestød til økonomien, siger han med henvisning til Kinas modsvar.

Kina har meddelt, at det pålægger alle amerikanske varer yderligere 34 procent told fra 10. april.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Udfordringen er imidlertid, at amerikanerne også risikerer at blive ramt af de nye toldsatser.

Det sker, fordi mange varer slet ikke produceres i USA. Derfor vil man alligevel skulle importere en masse varer, der altså bliver dyrere, end de hidtil har været.

De højere toldsatser har gjort investorerne nervøse for, hvor verdensøkonomien er på vej hen, og det kan ses i dagens kurser, siger Jacob Pedersen.

- Der er også en frygt for, at inflationen vender tilbage, siger han.

Torsdag tog C25-indekset - sammen men mange internationale aktieindeks - det første store slag efter Trumps melding onsdag.

Isoleret set faldt C25 med 2,4 procent, mens flere af de største amerikanske indeks så de største fald på en enkelt dag siden 2020.

/ritzau/

Fredag middag kom Kina med sit modsvar på den told, de fik kastet i hovedet af Donald Trump og USA onsdag aften.

Reaktionen har ladet vente på sig – selvom Kina har været ude at kalde Trumps træk for »bøllemetoder« – og egentlig havde analytikere først forventet at høre fra Kinas regering mandag på grund af kinesisk helligdag fredag. 

Men nu svarer Kina hårdt igen. Selv blev de pålagt 34 procent told på de varer, de vil eksportere til USA. Og nu kan USA få lov at betale det samme for de varer, de vil have ind.

»Den brutale realitet i svaret fra Kina er værre end bare nogle toldsatser,« lyder det fra Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

Forandret verdensorden

Kinas modsvar på Trumps toldstraf er på 34 procent, og det er »helt symmetrisk«, lyder det fra Thomas Bernt Henriksen.

»Trumps ekstra straftold på 34 procent på kinesiske varer bliver der svaret igen på med en kinesisk straftold på 34 procent. Dermed kan USA ikke påstå, at Kina eskalerer toldkrigen, men reelt svarer neutralt,« siger han. 

Til gengæld demonstrerer modsvaret noget, der er er langt mere skræmmende, og som verdens ledere lige nu forsøger at tøjle.

»USA har kastet verden ud i en brutal handelskrig, hvor højere toldsatser besvares med højere toldsatser. Der er ingen vindere og kun tabere. En brutal og global handelskrig er opskriften på en stor økonomisk nedtur,« forklarer Thomas Bernt Henriksen. 

Siden Donald Trump onsdag aften dansk tid sendte chokbølger gennem hele verden med sine toldplaner, er aktiemarkederne verden over raslet ned.

Torsdag slog aktiemarkedet i USA negative rekorder med fald, der ikke er set lignende siden coronapandemiens udbrud i 2020. Og nedturen fortsætter. 

I dag er det særligt bankaktierne på de europæiske markeder, der tager de dybeste dyk, og modsvaret fra Kina har fået det til at accelerere. Her faldt det danske C25-indeks 3,8 procent. 

Samtidig har den danske regering i dag indkaldt til hastemøde med dele af erhvervslivet for at orientere om Trumps toldkrig. 

I en tid med så meget uro er det nødvendigt, at Danmark og EU viser stærkt lederskab for at begrænse omfanget af skader fra toldkrigen, bemærker Thomas Bernt Henriksen. 

Det er ikke kun sommeren, der kommer nærmere og nærmere. Det gør også en prisstigning på danskernes tv-abonnement.

Konkret vil op mod 1,5 millioner danske husstande med et tv-abonnement i den kommende tid få besked om, at prisen på deres tv-pakke får et ekstra nøk opad fra 1. juli – altså ud over de almindelige prisstigninger på tv-abonnementer.

Fra 1. juli har regeringen, SF og De Radikale nemlig besluttet, at der skal lægges mom på tv-pakker. Det har Danmark siden 1978 haft en EU-undtagelse for, så tv har været et af de få steder, hvor man gennem 45 år ikke har betalt moms.

Det ændrer sig nu, for regeringen skal bruge penge til at finansiere aftalen med Kosovo om oprettelse af fængselspladser dér.

Den har undervejs sagt, at ændringen var nødvendig af hensyn til EU, men Europa-Kommissionen har meddelt, at der ikke foreligger noget krav fra EU.

Sammenlagt skal der hentes omkring 300 millioner kroner på tv-momsen.

15-20 kroner om måneden

Prisforhøjelsen på tv vil dermed lande på 15-20 kroner hver måned for hvert tv-abonnement, afhængigt af tv-pakkens indhold. Altså en ekstraregning for resten af 2025 på 90-120 kroner og i 2026 på 180-240 kroner ud over de almindelige prisstigninger, som man nærmest kan stille sit ur efter at se tikke ind.

Tv-distributørerne begynder nu at varsle alle kunderne.

»Jeg kan fuldt ud forstå, hvis tv-kunderne undrer sig, når de modtager besked om den kommende prisstigning, men baggrunden er altså, at Folketinget har ændret momsloven,« forklarer Søren Harding, der er formand for Danske Mediedistributører, som er tv-distributørernes brancheorganisation.

Han er fortsat meget utilfreds med ekstraregningen til de danske tv-kunder.

»Ingen kan være i tvivl om, at dette er til skade for dansk tv. Siden 2017 er antallet af tv-kunder faldet med over en halv million husstande. Når man vælger at pålægge markedet en statsafgift på flere hundrede millioner kroner, kan det kun skubbe på den negative udvikling til skade for kunderne, tv-stationerne, produktionsmiljøet og distributørerne,« siger Søren Harding.

Om tv-distributørerne agter at udpensle deres irritation ved at lade statsafgiften figurere specifikt på regningen, ligesom der i dag står »Rettighedsbetaling til Copydan« på manges regninger, vil afhænge af hvert enkelt selskab.

De italienske myndigheder slår alarm over for Tesla-forhandlere i landet, efter at der har været hærværkstilfælde mod elbiler produceret af den kontroversielle rigmand Elon Musks bilfirma.

Det italienske indenrigsministerium har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg bedt politiet om at øge sikkerheden ved Tesla-forretninger af frygt for, at der kan forekomme nye tilfælde af hærværk.

Ved en brand hos en Tesla-forhandler i udkanten af Rom tidligere på ugen blev 17 Tesla-biler ødelagt.

Tesla har 14 butikker i Italien, heriblandt i Rom, Milano, Firenze og Torino.

Protester og faldende salg

Den italienske indenrigsminister, Matteo Piantedosi, har antydet, at der kan stå anarkister bag branden i Tesla-butikken i Rom.

Elon Musk har kaldt anslaget mod butikken for »terrorisme«, uden dog at fremlægge beviser for sin påstand.

De italienske myndigheder har endnu ikke afklaret, hvad der forårsagede branden.

Tesla har oplevet hærværk flere steder i verden, heriblandt i USA og Tyskland, ligesom der har været større protestdemonstrationer mod Elon Musk. Mangemilliardæren, der trods et stort tab på sine aktieposter fortsat er verdens rigeste mand, er blevet upopulær mange steder som følge af sit tætte, politiske parløb med USAs præsident, Donald Trump. Præsidenten har indsat Musk som leder af det særlige Department of Government Efficiency (DOGE), hvis udrensninger i USAs statsadministration har ført til protester og klager.

Forargelsen over Elon Musk har ramt Tesla, som Musk er topchef for og storejer i. Han sidder på lige over 20 procent af aktierne i selskabet.

Teslas bilsalg er styrtdykket gennem de seneste måneder verden over. 2024 blev det første år nogensinde med en nedgang i salget, og den er fortsat markant i de første måneder af 2025, hvor Elon Musks involvering i både Trumps regering og den europæiske højrefløj har fået mange flere til at fravælge Tesla.

Teslas salg i januar-marts lå 13 procent lavere end sidste år på samme tid. Det var det dårligste kvartal i tre år.

»Det er første gang, at vi ser effekten af den nylige skade på varemærket. Disse vækstrater vil sandsynligvis forværres i indeværende kvartal,« siger Gene Munster, der er ledende partner i Deepwater Asset Management, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Stor tilbagegang i Europa

Han forventer, at Teslas 2025-salg vil ligge ni procent lavere end de 1,79 millioner biler, som producenten leverede i 2024, hvor kinesiske BYD indtog tronen som verdens største elbilleverandør.

En række analytikere ved større banker deler hans vurdering af Teslas problemer og 2025-salget.

Tesla presses også af den øgede konkurrence fra både europæiske og kinesiske bilmærker.

I Danmark er Tesla helt nede på 10.-pladsen, hvad angår salget. Siden årsskiftet har Tesla i Danmark solgt 1.549 biler, hvilket svarer til en markedsandel på 4,1 procent af alle nyregistrerede biler. For et år siden var markedsandelen på 9,6 procent trods en stigning i det samlede bilsalg og især i andelen af elbiler, som i marts voksede med 39 procent og efter første kvartal udgør 65,5 procent af det samlede bilsalg herhjemme, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

I Sverige faldt Tesla-salget med 63,9 procent i marts og lå på det laveste i tre år. I Frankrig faldt det med 36,83 procent, i Holland med 61 procent. I Norge var faldet kun på en enkelt procent, men i alle landene har januar og februar været markant dårligere for Tesla med høj, tocifret tilbagegang.

Danish Crown deler fremover forretningen op i tre dele, der får hver sin ledelse og hver sit fokus.

Det fortæller slagterikoncernen i en pressemeddelelse, hvor der også bliver sat navn på de tre områder.

Danish Crown Industry skal stå for driften af slagterierne og salget til industrikunder. Det bliver den største forretningsenhed med 5200 ansatte og en omsætning på omkring 17 milliarder kroner.

Danish Crown Foods bliver ansvarlig for salg af ferske og forædlede slagterivarer til både butiks- og restaurationskunder. Her sørger de 3000 ansatte for en årlig omsætning på 13 milliarder kroner.

Endelig bliver alle koncernens aktiviteter i Storbritannien samlet i enheden Danish Crown UK. Der er store forventninger til væksten i denne enhed, der aktuelt beskæftiger 1000 ansatte og omsætter for 4 milliarder kroner.

Den nye koncernstruktur gør op med sammenlægningen af det daværende Danish Crown Pork og Danish Crown Foods, der blev påbegyndt i 2021.

- I stedet for fortsat at bruge ressourcer på en kompleks integration vælger vi at lave en opdeling. Alle tre forretningsenheder får egen ledelse og vil blive målt individuelt.

- Kort sagt får de hver for sig et skarpt fokus, og som ledelse får vi transparens i forhold til, hvor og hvordan der skabes profit i forretningen, siger Niels Duedahl, der tiltrådte som koncernchef i september.

/ritzau/

Det danske aktieindeks C25 fortsætter med at falde fredag.

Lidt før klokken 9.30 er indekset, der består af de 25 mest omsatte danske aktier, nede med omkring 0,8 procent.

Nederst i indekset ligger Danske Bank, Nordea og Sydbank med fald på mellem tre og fem procent.

Nedturen er en fortsættelse af udviklingen torsdag, hvor indekset faldt med 2,4 procent.

Det skete, efter at USA's præsident, Donald Trump, havde præsenteret sin toldplan for EU-varer.

USA vil pålægge varer fra EU 20 procents told.

Torsdag gik det værst ud over smykkeselskabet Pandora og rederiet Mærsk, der faldt henholdsvis 10,7 procent og over 9 procent.

Tine Choi Danielsen, som er chefstrateg i PFA Pension, forklarede efterfølgende, at investorerne ser på, hvilke selskaber der ser ud til at blive hårdt ramt, og her er både Mærsk og Pandora udsat.

- Transportfirmaer flytter varer rundt i verden, og hvis den globale samhandel bliver lavere, er der udsigt til en lavere omsætning for eksempelvis Mærsk, sagde hun.

For Pandora gælder det, at selskabet har et stort salg i USA og meget produktion i Asien, som bliver særligt hårdt ramt af told.

Thailand, hvor Pandora har en stor produktion, bliver ramt af en told på 36 procent i USA.

Trumps toldudmelding gik ikke kun ud over danske og andre europæiske aktier, for da den amerikanske børs åbnede torsdag eftermiddag dansk tid, stod store selskaber til at få bank.

Flere store aktieindeks endte med at opleve de største fald på en enkelt dag siden 2020.

Donald Trump vil med højere told tvinge udenlandske virksomheder til at producere deres varer i USA og skabe amerikanske arbejdspladser.

Udfordringen er imidlertid, at amerikanerne også risikerer at blive ramt af de nye toldsatser.

Det sker, fordi mange varer slet ikke produceres i USA. Derfor vil man alligevel skulle importere en masse varer, der altså bliver dyrere, end de hidtil har været.

/ritzau/

Din næste iPhone kan blive 30-40 procent dyrere på grund af den toldkrig, Donald Trump har indledt mod resten af verden.

Det er nemlig forbrugsgoder, der står til at blive hårdest ramt af den straftold, der lægges på alle varer, der føres ind i USA.

De fleste iPhones bliver fortsat produceret i Kina, som fra 9. april bliver ramt af en straftold på 54 procent.

Hvis Apple sender regningen videre til kunderne, vil iPhones ifølge analytikerne hos Rosenblatt Securities stige med 30-40 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Priserne på andre Apple-produkter kan også gå op. Det vil direkte ramme i USA, men i andre lande kan man risikere, at Apple forsøger at indhente det tabte.

Apple var da også allerhårdest ramt på de amerikanske aktiemarkeder torsdag, hvor aktiekursen faldt med hele 9,3 procent og høvlede 2.111 milliarder kroner af Apples markedsværdi. Dagen var den værste børsdag siden marts 2020.

Apple sælger flere end 220 millioner iPhones på et år. De største markeder er USA, Europa og Kina.

Ingen undtagelser denne gang

Da Donald Trump første gang var præsident i USA, indførte han også straftold på varer importeret fra Kina. Dengang lykkedes det imidlertid Apple-topchef Tim Cook at sikre sig en række undtagelser, som gjorde, at Apple slap fri. Det er ikke lykkedes denne gang, trods Tim Cooks forsøg.

Apple er dybt afhængig af iPhone-salget. 55,6 procent af den amerikanske gigants samlede indtjening kommer fra netop telefonerne.

Men iPhone-salget er gået tilbage i adskillige kvartaler, og særligt julekvartalets tilbagegang overraskede. Apple er bagefter sine konkurrenter, når det kommer til brug af kunstig intelligens (KI) på sit udstyr som hjælp til at skrive tekster og e-mail, redigere billeder og meget andet. 

Apple Intelligence, som er Apples KI-pakke, har ikke fået tilført alle de funktioner, Apple har talt om og haft problemer med at levere. Derfor har mange undladt at købe en ny iPhone og i stedet beholdt den nuværende, som i forvejen får de fleste af de nye funktioner, hvis ikke dem alle, gennem softwareopdateringer.

Nu kommer så toldsatserne oven i Apples problemer.

Apple er berømt for at have en kolossal pengekasse, og selskabet hører til et af verdens mest værdifulde målt på markedsværdi – altså den pris, man skulle lægge, hvis man ville (og kunne) købe hele selskabet.

Apple har ikke villet kommentere påvirkningerne fra Trumps toldkrig. Derfor står det ikke klart, i hvor stort omfang regningen bliver sendt videre til køberne.

En byge af kritiske skriverier ramte Bruun & Hjejle i august 2018:

Det hæderkronede advokatfirmas arbejde var ensporet, juridisk svagt og uden hold i virkeligheden, lød det.

Den hårde kritik, som Berlingske nu kan afsløre, handlede om Bruun & Hjejles advokatundersøgelse af hvidvasksagen i Danske Bank.

I august 2018 var advokatfirmaet ved at lægge sidste hånd på undersøgelsen efter flere måneders granskning af blandt andet de enkelte chefers ansvar for skandalen, og i september 2018 blev undersøgelsens fund delt med offentligheden i en 90 sider lang rapport.

Kun bestyrelsen og den daværende topchef, Thomas Borgen, ønskede at fremgå af den offentlige rapport, hvor ingen af dem fik synderligt hårde ord med på vejen.

Men Berlingske er i besiddelse af en markant længere, intern version af rapporten, hvoraf det fremgår, at flere af Danske Banks øvrige daværende chefer fik særdeles kras kritik, som Berlingske kunne fortælle onsdag.

Og det hemmelige materiale viser samtidig, at de kritiserede topfolk – næsten uden undtagelser – fandt Bruun & Hjejles undersøgelse, konklusioner og vægtning af fakta dybt kritisable.

I et skriftligt svar til Berlingske har advokatfirmaets seniorpartner Ole Spiermann blandt andet skrevet, at Bruun & Hjejle står inde for undersøgelsen, og at alle er blevet behandlet lige og efter bogen.

»En absolut nødvendighed at være meget konkret«

Kritikken af Bruun & Hjejles undersøgelse fremstår som en række høringssvar fra de kritiserede bankchefer – eller fra deres advokater – og er vedlagt som bilag til den flere hundrede sider lange interne rapport, som Berlingske er i besiddelse af.

Alene disse kommentarer fra de i alt 17 chefer, der blev individuelt vurderede af Bruun & Hjejle i rapporten, fylder over 100 sider.

En lang række af cheferne fik af Bruun & Hjejle kritik for at bryde deres »retlige forpligtelser« under håndteringen af hvidvasksagen.

Og det umiddelbart mest gennemgående kritikpunkt mod advokatundersøgelsen var, at bankcheferne ikke kunne se, hvilke specifikke juridiske forpligtelser de blev anklaget for at bryde.

Kritikken lød blandt andet fra tidligere økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, nu lektor på CBS, tidligere chef for Business Banking Lars Mørch, nu topchef i Jyske Bank, og tidligere chef for såkaldt compliance og antihvidvask Anders Meinert Jørgensen, nu selvstændig.

Sidstnævnte var eksempelvis »overrasket« over at læse, at han havde »overtrådt juridiske forpligtelser uden nogen henvisninger til, hvilke specifikke juridiske forpligtelser jeg angiveligt har overtrådt«.

»Når B&H (Bruun & Hjejle, red.) konkluderer med så alvorlig kritik, herunder beskyldninger om, at jeg har overtrådt juridiske forpligtelser, er det en absolut nødvendighed at være meget konkret,« skrev Anders Meinert Jørgensen videre.

Han henviste til, at Bruun & Hjejle også burde kunne fortælle, hvad han i så fald skulle have gjort anderledes.

Juraprofessor: Det ville formentlig ikke gå i dag

Juraprofessor Frederik Waage siger til Berlingske, at »private virksomheder må organisere deres advokatundersøgelser, som de vil«.

Han siger dog også, at det er »vanskeligt at forsvare sig, når man ikke præsenteres for konkrete retsregler«.

»Derfor vil netop denne del af fremstillingen muligvis ikke leve op til de advokatetiske regler, som de ser ud i dag,« siger Frederik Waage.

Juraprofessoren henviser til, at Advokatrådet først i 2022 indførte et kapitel om advokatundersøgelser i de advokatetiske regler.

Her blev der i artikel 53 tilføjet, at »en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, skal sikre de personer, der inddrages i undersøgelsen, relevant mulighed for at varetage deres interesser«.

En anden opdatering i de advokatetiske regler fra 2022 lød, at »en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, må ikke medvirke til, at undersøgelsen fremtræder på en måde, som er i strid med de faktiske forhold«.

Men netop det gjorde Bruun & Hjejle – ifølge flere af Danske Bank-cheferne og deres advokater – dengang i 2018.

»Ingen« eller »overvældende« beviser?

Flere af cheferne kritiserede nemlig også Bruun & Hjejle for, at konklusionerne ikke stemte overens med den dokumentation, som advokatfirmaet selv lå inde med.

Det mente blandt andet advokaterne for Lars Mørch, der i dag er topchef i Jyske Bank, og som i 2018 fik en særdeles hård kritik af Bruun & Hjejle.

Han fik blandt andet kritik for ikke at følge tilstrækkeligt med i oprydningen af suspekte kunder i den estiske filial i løbet af foråret 2014, efter at Danske Banks interne revision havde fundet suspekte forhold, som en whistleblower havde advaret om.

»En gennemgang af kunderne i non-residentporteføljen blev indledt i april 2014, og situationen krævede overblik, også fra Lars Mørchs side. Der er ingen beviser for et sådant overblik,« konkluderede Bruun & Hjejle.

Men »beviserne er overvældende«, skrev Lars Mørchs advokater og henviste blandt andet til, at Lars Mørch både 14. og 28. april samt 7. maj 2014 modtog e-mail om kundegennemgangen fra en underordnet chef.

E-mailene – som Bruun & Hjejle selv beskrev i den interne rapport, Berlingske er i besiddelse af – handlede blandt andet om planlægningen af kundegennemgangen og antallet af konti, der var blevet lukket ned.

»Ved at udelade hans (Lars Mørchs, red.) involvering tegner der sig et misvisende billede af hans overblik med kundegennemgangen,« skrev Lars Mørchs advokater i et 25 sider langt høringssvar til Bruun & Hjejles rapport.

Lars Mørch har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Økonomidirektør: Ansvaret er delt

Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør i Danske Bank, og Bruun & Hjejle gav ham »betydelig kritik« for på »visse punkter« at have brudt sine retlige forpligtelser under håndteringen af hvidvasksagen.

Men i høringssvaret fra Henrik Ramlau-Hansen og hans advokat lød det blandt andet, at kritikpunkterne »på ingen måde« stemte overens med de oplysninger, Bruun & Hjejle selv beskrev i rapporten.

Henrik Ramlau-Hansens advokat skrev også, at der havde været »utallige« møder med topchef Thomas Borgen om kontrollerne i Estland, og at Danske Bank var underlagt »væsentlige budgetbegrænsninger« af bestyrelsen og Thomas Borgen, der udfordrede kontrolfunktionerne.

Og selvom Henrik Ramlau-Hansen gerne ville vedstå sig sin formelle del af ansvaret, mente han også, at ansvaret burde deles i direktionen – herunder af topchef Thomas Borgen.

»Et muligt svar på, hvorfor der tilsyneladende ikke blev handlet hurtigt og effektivt nok, kan måske besvares derhen, at bestyrelsen og bankens ceo (Thomas Borgen, red.) havde performancemål, hvor det primære mål var, at få rettet bankens drift op efter finanskrisen,« skrev Henrik Ramlau-Hansens advokat til Bruun & Hjejle.

Eller sagt med andre ord: Topchef Thomas Borgen og bestyrelsens stramme økonomistyring var ifølge Henrik Ramlau-Hansen skyld i den alt for sene og ringe reaktion under hvidvasksagen.

Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, har ingen kommentarer til Henrik Ramlau-Hansens udlægning.

Efter at være stoppet i Danske Bank i 2016 blev Henrik Ramlau-Hansen formand i Finanstilsynet, men han måtte i 2018 stoppe på posten på grund af tilsynets granskning af hvidvasksagen.

I dag er Henrik Ramlau-Hansen lektor ved institut for finansiering på CBS, og han benyttes ofte som ekspert i medierne.

Han har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men i en e-mail kalder han det »beskæmmende«, at materialet er blevet lækket til Berlingske.

Umulig at »værge sig imod«

Danske Banks chef for intern revision fra 1998 til 2015, Jens Peter Thomassen, var ligeledes frustreret over advokatfirmaets undersøgelse.

Revisionschefen, der også fik hård kritik, mente, at »de anførte konklusioner« var »subjektivt værdiladede«.

En endnu hårdere kritik af undersøgelsen lød fra Niels Thor Mikkelsen advokat, der fra 2010 til 2014 var chef for Group Compliance & AML, afdelingen for koncernens kontroller og værn mod hvidvask.

Bruun & Hjejles konklusioner var »båret af subjektive, æstetisk prægede overvejelser«, skrev hans advokat.

»Den slags kan Niels Thor Mikkelsen jo i sagens natur ikke værge sig imod, da der netop er tale om personligt prægede udsagn, som er farvet af forfatternes egne præferencer og fordomme,« skrev advokaten videre.

Niels Thor Mikkelsen frygtede også, at Bruun & Hjejles udlægning af forløbet omkring hvidvasksagen skyldtes »et ønske om at nå til bestemte konklusioner, der passer i forhold til bestemte, overordnede mål af kommerciel, kommunikativ karakter«.

Professor: »Det er meget usædvanligt«

Kasper Meisner Nielsen er professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance på CBS.

Han sagde onsdag til Berlingske, at han var overrasket over Bruun & Hjejles meget forskellige vurderinger af topfolkene i Danske Bank:

»Advokatundersøgelsen placerer i varierende grad et ansvar hos en lang række af de ledende medarbejdere, og den frikender samtidig topchefen og bestyrelsen,« sagde Kasper Meisner Nielsen og fortsatte:

»Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt.«

Bruun & Hjejle: Intet at komme efter

Berlingske har stillet Ole Spiermann, seniorpartner i Bruun & Hjejle, der stod i spidsen for advokatundersøgelsen, en række spørgsmål om den kritik, der lød fra Danske Bank-cheferne.

I et skriftligt svar lød det, at Bruun & Hjejle var »afskåret fra at kommentere den fulde interne rapport« og blandt andet henviste til det såkaldte »legal privilege«, der henviser til fortroligheden mellem klient – i dette tilfælde Danske Banks bestyrelse – og advokat.

Ole Spiermann henviste også til »bankens fortrolighedsforpligtelser over for medarbejdere, kunder og myndigheder«.

Han kunne dog – »efter aftale med banken« – svare følgende:

»Der var en høj grad af offentlighed om vores undersøgelse. Inden for de rammer medtog vi i den eksterne rapport de centrale og kritisable dele af hændelsesforløbet. Banken har samarbejdet fuldt ud med danske og udenlandske myndigheder, og konklusionerne i den interne og den eksterne rapport er de samme.«

Dertil slog Ole Spiermann fast, at Bruun & Hjejle »står ved« advokatfirmaets konklusioner og vurderinger.

»Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer,« skrev han afslutningsvis.

Dertil har Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, i et tidligere svar til Berlingske skrevet, at banken dengang og stadig beklager sagen, og at banken ikke har »nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da«.

Han understregede også, at Danske Bank »har samarbejdet fuldt ud med myndighederne« om sagen og på den baggrund betalte historisk store milliardbøder i 2022.

Boligkøberne har mere at vælge imellem nu, hvor foråret sætter ind.

Nye tal fra boligportalen Boligsiden viser, at der ved udgangen af marts var 47.874 boliger til salg.

Det er 1,6 procent flere end i februar, og dermed har der været fremgang i boligudbuddet tre måneder i træk.

Og selv om der traditionelt bliver sat flere huse til salg i forårsmånederne, så er der fortsat tale om et stigende udbud, selv om man korrigerer tallene for sæson.

Privatøkonom Brian Friis Helmer tror da også, at udbuddet vil fortsætte med at stige de kommende måneder.

- Siden 2011 er udbuddet af boliger steget med ni procent i gennemsnit i løbet af forårsmånederne, og det er derfor ikke utænkeligt, at vi kan runde 50.000 salgsskilte på boligmarkedet i de kommende måneder, vurderer han.

Birgit Daetz er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden. Hun hæfter sig ved, at antallet af lejligheder, som er til salg, er steget med en procent den seneste måned.

Det er den første stigning i udbuddet siden september sidste år, men det dækker over regionale forskelle.

For mens der er flere lejligheder til salg i Region Nordjylland og Region Syddanmark, så faldt udbuddet i København.

Her er der 1340 ejerlejligheder til salg, og der er henholdsvis 1,4 procent og 19 færre end måneden forinden.

- Det lader til, at der ikke sker lige så store fald i udbuddet af lejligheder i København, som vi ellers typisk har set siden sensommeren 2024.

- Det skyldes blandt andet, at vi ikke kun ser mange køb, men der er samtidig rigtig mange lejlighedsejere, der sætter boligen til salg, siger Birgit Daetz.

Antallet af lejligheder, der blev sat til salg i marts, er det højeste, der endnu er registreret på en enkelt måned siden oktober 2023.

/ritzau/